THOR MASTERS | 17-18 September 2021

* Se det fulde program på vores hjemmeside

Nyt stjernefrø i dansk brydning sørgede for guld ved Thor-Masters.

Den nybagte junior europamester Turpal Bisultanov sørgede for dansk guldmedalje ved det store internationale brydestævne “Thor-Masters” i Nykøbing Falster hallen. 

Det blev den blot 19 år årige Turpal Bisulanov fra det danske brydelandshold, der total stjal billedet, da Brydeklubben Thor for 19. gang afholdte den store internationale brydeturnering “Thor-Masters” i Nykøbing Falster hallerne.  

Herningbryderen der er født i Tjetjenien, og til dagligt bor i Nykøbing Falster, og træner på det nationale kraftcenter, strøg helt til tops i 87 kg klassen, og dermed sikrede dansk guld i det stærke internationale brydeselskab der fredag og lørdag var samlet i Nykøbing Falster hallen. 

Turpal Bisultanov gentog dermed sin storebror Rajbek Bisultanovs flotte resultatet fra sidste år, da han gik til tops ved Thor-Masters i januar 2020. Rajbek Bisultanov var ikke til start ved Thor-Masters grundet en operation i august måned. 

Turpal Bisultanov der blot er 19 år og stadig kun juniorbryder, tog dog i sikker stil over for storebror,  da han vandt to sikre sejre i de indledende runder, inden han for alvor fik modstand i sin gruppefinale mod Sveriges stærkeste mand i 87 kg klassen Zakarias Berg. 

Turpal Bisultanov måtte slide hårdt, men sikrede sig en snæver 2-0 sejr, og dermed sørgede for at at der også var dansk deltagelse ved finalestævnet ved dette års Thor-Masters. 

Nu ventede finalen mod Julius Matuzevicius fra Litauen i det store anlagte finaleshow, hvor godt 1000 tilskuere sad på lægterne, og ventede med stor forventning til det danske stjernefrø  i dagens sidste kamp. Finalekampen i 87 kg kg., blev en klar konstatering af, dansk brydning har endnu stor bryder i “Rajbek-familien”. 

Turpal Bisultanov styrede sikkert mod sejren allerede i første periode, som han vandt med 4-0. Litaueren kom dog frisk fra start i 2. periode og fik overrumplede sin danske modstander lige i starten af 2. periode, og udlignede til 4-4 med et flot kast ud af madrassen. Turpal Bisultanov fik dog hurtigt sat sit aftryk på kampen, og bragte sig kort efter foran med både 5-4 og 6-4 ved at skubbe sin modstander ud af madrassen.

Godt et minut før tid, havde den danske bryder skaffet sig et forspring på 13-4, med tempofyldt brydning, og da man vinder en brydekamp med 8 points forspring, også kaldet teknisk fald, så sikrede det  nye stjernefrø i dansk brydning sig sin første Thor-masters titel, og dermed den 3. store titel på blot 2½ måned, som udover EM-titlen i juli, også er et nordisk mesterskab godt 14 dage siden, og nu Thor-Masters titlen.

Triumfen for Turpal Bisultanov giver selvfølgelig forhåbninger på kort sigt,  om et godt resultat ved de forestående verdensmesterskaber i Oslo om godt 2 uger, og fremadrettede mod OL i Paris i 2024.  

William Reenberg fra AIR Roskilde der  ligesom Turpal Bisultanov, også træner på kraftcenteret i Nykøbing Falster, sørgede for mere dansk metal, da han hentede en fornem bronce i 60 kg klassen. 

Turpal Bisultanov blev mere en velfortjent kåret til turneringens bedste bryder, mens Tyskland  vandt nationskonkurrencen foran Norge og Finland. 

Den 19. udgave af “Thor-Masters” blev det ikke det største Thor-Masters, med 81 deltagere fra 13 nationer, men rent brydemæssigt, var der igen stor kvalitet, og værterne fra BK Thor leverede igen et særdeles godt og velforganiseret “Thor-Masters”. 

Deltagerne fra Thor-Masters holder nu en velfortjent fridag søndag, inden en 7 dage lang træningslejr indledes i “Barbarian Wrestling Arena” i Nykøbing Falster  mandag, hvor endnu flere brydere tilslutter sig for at forberede sig til blandt andet de forestående verdensmesterskaber i brydning i Oslo.