– Dobbelt dansk guldtriumf ved det storslåede Thor-Masters i Nykøbing Falster hallerne.
Dansk brydning har flere potentielle arvetager til at overtage brydetronen i dansk brydning, efter at Brydeklubben Thors Mark O. Madsen sidste stoppede sin brydekarriere.
I sær hvis man skal måle efter weekendens store internationale turnering “Thor-Masters” i Nykøbing Falster hallerne med Brydeklubben Thor som arrangør. I det særdeles stærkt besatte deltagerfelt med 141 brydere fra 19 nationer lykkedes det nemlig to danske brydere at gå helt til tops ved den 17. udgave af Thor-Masters.
Det var de to herningbrydere Fredrik Bjerrehuus og Rajbek Bisultanov der sørgede for dansk guld i henholdsvis 67 kg og 82 kg.
For Fredrik Bjerrehus der til dagligt bor i Nykøbing Falster og træner på det nationale kraftcenter var det den 6. Thor-masters triumf, og det er et resultat ingen andre har præsteret i turneringens 17 årige historie.
Triumfen kom i hus efter en meget stabil indsats i den 18 mands store vægtklasse, og i finalen ventede den stærke ukrainer Ruslan Kudrynets. Det blev en tæt kamp, hvor en særdeles veloplagt Fredrik Bjerrehuus vandt med 9-3. Herningbryderen er uden tvivl dansk brydnings bedste bud på at komme til OL i Tokyo i 2020, en påstand der blev mere end bevist lørdag eftermiddag i Nykøbing Falster hallerne.
Fredrik Bjerrehuus´s klubkammerat Rajbek Bisultanov der ligeledes bor i Nykøbing Falster, og til dagligt træner på det Nationale Kraftcenter i Nykøbing Falster, kronede en flot dansk brydeweekend af med at vinde sin første Thor-Masters titel, efter 3 indledende sejre i forholdsvis sikker stil, blev finalen krydret med endnu en sikker sejr, da herningbryderen besejrede Hannes Wagner med 9-0 og teknisk fald efter blot 2 minutters brydning.Rajbek Bisultanov der i år vandt U 23 europamesterskabet er oprindelig fra Tjetjenien, og har endnu ikke dansk statsborgerskab, hvilket han formentlig ikke når frem mod OL i Tokyo, men han er uden tvivl fremtidens mand i dansk brydning. Rajbek Bisultanov blev velfortjent kåret til turneringens bedste bryder.
Turpal Bisultanov der er lillebror til Rajbek hentede en flot 4. plads i 87 kg klassen, og den blev 17 årige bryder der i år er 1. års juniorbryder, og VM bronvinder ved ungdoms VM sidste år, gjorde en fremragende figur i det stærke internationale selskab. Turpal Bisultanov flytter efter sommerferien til Nykøbing Falster, hvor han bliver en del af det nationale kraftcenter.
Brydeklubben Thors enlige bryder Nikolai Mohammadi var til start i 55 kg klassen, og tabte alle sine fire kampe, men for thorbryderen der kun er juniorbryder var det gode lærepenge ved årets Thor-Masters.
Det tyske landshold blev sammenlagt bedste nation ved Thor-Masters, og vandt holdturneringen med 30 point, foran Ukraine med 21 point point og med Norge på 3. pladsen med 14 point. Danmark endte på en fornem 4 plads med 9 point.
For Brydeklubben Thor blev den 17. udgave af Thor-Masters arrangementsmæssigt igen en kæmpe succes med hele 141 brydere fra hele 19 nationer der fredag og lørdag kæmpede hele 244 kampe.
Det forventes at godt 2000 tilskuere har besøgt Thor-Masters i løbet af hele weekenden, og godt 1200 under finalestævnet. De mnge tilskuere blev efter godt 10 timers brydning, belønnet med et brag af et finaleshow i røg og damp og en veloplagt Toast-Master i Søren Hyllegaard Pedersen, den dagens to sidste kampe sluttede med to danske finalsejre.
Godt 100 af de mange internationale brydere fortsætter nu en godt 2 ugers lang træningslejr i det nye klubhus på Industrivej, og tager dermed lokalerne i brug inden det nye store brydecenter forventes endeligt indviet umiddelbart efter. .