Brydeklubben Thor skriver lidt tilføjelser til deres nu 109 årige klubhistorie, når de på nu lørdag for første gang nogensinde er værter for et dansk mesterskab i sit helt eget klubhus.
Dette er ikke sket tidligere, men det gør det lørdag den 7. december 2019 i BK Thors nye brydcenter “Barbarian Wrestling Arena” Gartnervej 3 i Nykøbing Falster, når thorbryderne ligger lokaler til de danske holdmesterskaber for drengehold (10-14 årige).
Thorbryderne er forsvarende mester, men indtager ikke rollen som favoritter når der er fire hold der skal kæmpe om det danske holdmesterskab. Denne rolle har alliancerne AIR Roskilde/AK Heros Frederiksværk samt AK Jyden Ålborg/Herning BK/Viking Frederikssund måtte tage på sig, mens BK Thor og BK Alsia Sønderborg står som outsider.
Men der er lagt op til en masse spændende og altid dramatiske dyster, som der altid er ved holdmesterskaber, og Nykøbingbryderne glæder sig til at byde alle velkommen i eget hus, til årets danske holdmesterskaber.
Der er stævnestart kl. 0945 i Barbarian Wrestling Arena, og der er gratis entré