Et nyt stort kapitel bliver skrevet i BK Thor´s 107 årige historie
D. 18. januar 2018 vil helt sikkert stå klart i erindringen for mange af BK Thor´s nuværende og tidligere frivillige. Det blev nemlig dagen, hvor det hårde lange træk blev belønnet med nye og tidsvarende lokaler, til den stor vindende brydeklub på Falster.
Alt starter et sted, og der er lagt rigtig mange kræfter fra utallige frivillige igennem tiderne. Klubfolk med hjertet på rette sted som har lige så stor en ære i dette, som de nuværende frivillige.
Det blev torsdag aften på byrådsmødet i Guldborgsund Kommune besluttet at tildele brydeklubben kr. 8.000.000 øremærket til opførsel af en ny stor brydehal på området ved Industrivej.
Brydeklubben Thor forpligter sig selv til, at skulle finansiere kr. 2.000.000 til byggeriet, der er budgetteret til 10 millioner, og den ambitiøs brydeklub, regner med at skulle skaffe yderligere ca. kr. 2.000.000 til alt inventar, inden hallen kan stå klar til indvielse.
Med den nye hal får Brydeklubben Thor 3 gange så meget madras plads i forhold til de nuværende faciliteter, hvilket indfrier en længe ønsket mulighed for at udvide for endnu flere motions, motorik og brydeforløb til glæde og gavn for alle kommunens skoler og institutioner.
Formand for Kultur- Fritids og Bosætningsudvalget, Martin Lohse udtaler:
Med Guldborgsund Kommunes fokus på dannelse er det netop det der springer mig i øjnene – de mange dannelsesanledninger som BK Thor er med til at skabe steder og øjeblikke hvor man ved at være sammen med andre børn og voksne bliver klogere på sig selv og hinanden, og klogere på hvordan man kan gebærde sig i sit liv – på godt og ondt.
Derfor er bevillingen af midler til en ny brydehal en helt fantastisk historie om hvordan en klub med kæmpe ambitioner om hele tiden at blive bedre, og ikke mindst en klub med stolte traditioner og kæmpe engagement, kan være med til at sætte Guldborgsund på både Danmarks – og verdenskortet, og samtidig en historie om hvordan vi i guldborgsund kommune er klar til at understøttede aktive frivillige.
Formanden for BK Thor, Peter Jensen udtaler:
For godt 30 år siden rendte vi rundt i et lille lokale i Nykøbing F. Hallen med 6-8 brydere og i dag er vi næsten 200 medlemmer.
Der er igennem årerne vundet et hav af medaljer både nationalt og internationalt, og nu får vi så muligheden for at tage endnu et step op ad stigen med de nye lokaler.
BK Thor har gennem årerne haft rigtigt mange børn, unge, pædagoger og lærere igennem klubben for at introducere brydesporten, motion og bevægelse for skoler og institutioner i Guldborgsund.
Vi vil i fremtiden kunne tage endnu flere skole/sociale projekter ind, og vort mål er at nå op på ca. 3000 unge mennesker, som årligt stifter bekendtskab med vores sport her i kommunen.Så det er med stolthed, at brydeklubben Thor kan præsentere en ny brydehal, der lever op til fremtidens- og ikke mindst vores egne store krav.
Vi kan kun rose Guldborgsund kommune for at tage vores ansøgning om et nyt brydesportcenter alvorligt, da det ligger os meget på hjertet at fortsætte med at udvikle de unge mennesker.
Med bygningen af den nye hal optimere vi mulighederne for alle vores brydere på både brede- og elite plan. Der er ingen tvivl om at vi med de nye faciliteter vil trække endnu flere udenlandske verdensklasse brydere til Guldborgsund.
Med flere udenlandske top brydere på madrassen øger vi kun muligheden for at vores egne brydere gennem god sparring vil få en kortere vej til opfyldelse af deres målsætninger.Ydmyghed er vejen frem
Vi står over for en udfordring hvor vi skal ud og finde rigtig mange penge til projektet. Så det kræver stadig benhårdt arbejde, men vi er optimister. Det giver os nogle fantastiske muligheder, som vi er klar til at gribe, men vi går ydmyg til opgaven!Først og fremmest skal det nye hus komme alle vores brydere, forældre og frivillige til gode. Det har hidtil været et puslespil at få træningstiderne til at gå op for vores mange hold og nogle træner på uhensigtsmæssige tidspunkter. De nye lokaler giver os ro og mulighed for at optimere gevaldigt på vores træningstider. Derudover så kan vi gøre endnu mere for vores daginstitutioner og skoler i f t at tilbyde masser af forløb med brydning, sundhed og motion. Det glæder vi os meget til! Vi er kendt for, at vi altid står med åbne arme over for kommunens daginstitutioner og skoler, men nu kan vi have endnu større hold af gangen, hvilket gør det mere fleksibelt.
Danmarks Brydeforbunds Næstformand, Erik Nyblom udtaler sig:
Først og fremmest er dette en cadeau til Brydeklubben Thor! Et kæmpe skulderklap til de ledere, der hele tiden stræber efter bedre vilkår for de aktive. Når det er sagt, er det naturligvis også en stor ting for brydere samt deres forældre og familie, der på nuværende tidspunkt er aktive på forbundets nationale kraftcenter. Det giver forhåbentlig en større ro og sikkerhed for at projektet i sin helhed bevæger sig i den rigtige retning, og at fremtiden ser endnu lysere ud end den udmærkede hverdag udøverne har i dag.Det er også godt for resten af Bryde-Danmark. Her tænker jeg mest på de kommende NKC-brydere, der nu får endnu bedre rammer og betingelser for at jagte deres mål og visioner. Jeg er overbevist om de nye faciliteter kommer at tiltrække endnu flere gæster end centeret har i dag – hvilket gavner både bryderne og ressourcerne. Stort tillykke til BK Thor og til hele Bryde-Danmark samt et stort tak til beslutningstagerne i Guldborgsund Kommune for deres ageren i denne sag!
Team Danmarks Direktør Lone Hansen udtaler sig:
“Det nye brydecenter er en fantastisk nyhed for dansk brydning, dansk eliteidræt og Guldborgsund Kommune. Dansk brydning har gennem tiden leveret imponerende resultater – særligt hvis man kigger på, de faciliteter, der har været til rådighed til den daglige træning. Det viser, at der foregår et dygtigt elitearbejde i Nykøbing Falster. Derfor synes jeg i den grad, at det er velfortjent, at brydere, trænere og sportschef kan se frem til bedre og mere tidsvarende faciliteter, som forhåbentlig kan fastholde dansk brydning på et højt internationalt niveau.”
Er der yderligere spørgsmål til den glædelige nyhed, kan der rettes henvendelse til, formand for Kultur, Fritids- og Bosætningsudvalget i Guldborgsund kommune Martin Lohse på tlf. 25 18 18 13
BK Thors formand Peter Jensen på tlf. 60 66 31 97 eller Danmarks Brydeforbunds næstformand Erik Nyblom på tlf. 40 18 64 46