15 årige thorbryder blev dansk seniormester

BK Thors ungdomsbryder Rasmus Ulriksen vandt lørdag det dansk seniormesterskab  
Brydeklubben Thor hentede lørdag 1 guld og 3 sølvmedaljer da de danske seniormesterskaber der blev afholdt i Ballerup, og det blev den kun 15 årige ungdomsbryder Rasmus Ulriksen der sørgede for, at der kom DM guld med hjem. 

Rasmus Ulriksen strøg helt til tops i 60 kg klassen, og sikrede sig dermed sin første titel som dansk seniormesterskaber, efter tidligere at have vundet DM titler i ungdomsrækkerne. Rasmus Ulriksen blev dermed den 20. thorbryder der henter den fornemmeste DM titel i dansk brydning.
Det var samtidig BK Thors DM titel nr. 343 i klubbens 109 årige historie. 

Det blev også til 3 sølvmedaljer til thorfolket, da Magnus Rasmussen hentede sølv i 55 kg klassen, og det samme gjorde Jonas Møller i 82 kg, og Marcel Hein  i 87 kg klassen.