Nye indlæg

 

Brydeklubben Thor klar til den 22. udgave af Bjørne cup

21-10-2016


Brydeklubben Thor er lørdag den 22. oktober 2016 værter for den 22. udgave af den internationale ungdomsturnering Bjørne cup der finder sted i Nykøbing F. hallen. Det er brydere i alderen fra 6-20 år der med ved turneringen der betegnes som Danmarks stærkeste ungdomsturnering.

Den traditionsrige turnering bliver igen i år stærkt besat, og der forventes godt 150-175 deltagere fra 5 nationer, som er Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland.

Værterne fra BK Thor har selv 25 brydere med i det stærke selskab på hjemmebanen, og Thorbryderne går stærkt efter at genvinde Bjørne pokalen, som der kæmpes om for den sammenlagte bedste klub.

Det kan dog blive i hård kamp med flere af de mange stærke internationale klubber der kommer.

Det nationale Kraftcenter som jo til dagligt træner i Nykøbing Falster stiller også til start, og her har BK Thor også flere brydere med.

Der er stævnestart kl. 0930 og finalerne forventes afviklet kl. ca. 1500.

Er der spørgsmål til den 22. udgave af Bjørne cup, er man velkommen til at kontakte BK Thors formand Peter Jensen på tlf. 60663197.
 
Brydeklubben Thor | Industrivej 8, 4800 Nykøbing Falster - Danmark