Nye indlæg

 

Følg Mark O. Madsens "Olympiske kamp" på storskærm den 14. august 2016

04-08-2016

- Brydeklubben Thor er værter for et "storskærms arrangement" når klubbens store profil Mark O. Madsen skal til start ved sit 3. OL.

Brydeklubben Thor har dækket op, og gjort klart til den helt store OL-fest, når klubbens store profil Mark O. Madsen skal i kamp i ved de olympiske lege i Rio de Janeiro søndag den 14. august 2016.

Nykøbingbryderne afholder nemlig et stort "Storskærms-arrangement" i klublokalerne på Industrivej 8 i Nykøbing Falster, og alle er velkommen til at følge Mark O. Madsens OL turnering.

Da Mark O. Madsen for 4 år siden var til start ved OL i London, blev et lignende arrangement afholdt, og her deltog langt over hundrede brydefans.

Det er Mark O. Madsens 3. OL i træk, og inden han overhovedet går på madrassen i Rio, så har han skrevet sig langt ind i dansk brydning og BK Thors historiebøger. Han bliver nemlig den første danske bryder der deltager 3 gange ved et OL, og denne bedrift kommer han nok til at have for sig selv i rigtig lang tid.

Mark O. Madsen deltog ved OL i 2008, hvor det kun blev til en kamp, mens han i 2012 var meget tæt på en medalje, da han tabte broncekampen. OL medaljen er den eneste som Thorbryderen ikke har vundet, da han både har VM og EM medaljer i skabet.

Opbakningen på Industrivej 8 i Nykøbing Falster bliver enorm på søndag den 14. august, og der er gratis entre, hvor dørene åbnes kl. 1400, inden OL turneringen i brydning kl. 1500 starter, og hvor Mark O. Madsens forhåbentlige mange kampe kan følges.

Når Mark O. Madsen med i medalje kampene, så starter de kl. 2100 og Brydeklubben Thor har storskærmen klar så længe Mark O. Madsen er med i turneringen.

Der kan ved arrangementet både købes, kaffe, kage, øl og vand, og der også mulighed for at i løbet af dagen at købe store saftige bryderburgere.

På en gensyn i Brydeklubben Thor.
 
Brydeklubben Thor | Industrivej 8, 4800 Nykøbing Falster - Danmark