Nye indlæg

 

Thorbrydere hædret på Danmarks Brydeforbunds årsmøde

06-06-2016
Brydeklubben Thor var endnu en gang med ved bordet, da Danmarks Brydeforbund traditionen tro kårede årets brydere for 2015, i de forskellige alderskategorier ved Danmarks Brydeforbunds årsmøde der lørdag fandt sted i Odense.

Brydeklubben Thors OL deltager Mark O. Madsen blev endnu en gang årets seniorbryder, og hæderen kommer blot 14 dage efter at han blev kåret til årets bryder i Danmark.

Brydeklubben Thors store ungdomstalent Lukas Høier Jensen blev kåret til årets ungdomsbryder for et flot 2015. Thorbryderen har siden marts været skadet men havde sidste år et fantastisk brydeår, som han altså blev fortjent belønnet for.

For naboklubben Nakskov BK var der også meget at glæde sig over, da klubben blev kåret til årets ungdomsklub. En flot og fortjent hæder til dem lollandske brydeklub, der har arbejdet hårdt for at skabe den flotte ungdomsafdeling man i dag kan præstere.

De øvrige titler tilfaldte
årets drengebryder Turpal Bisultanov, Herning BK
årets juniorbryder Rajbek Bisultanov, Herning BK
årets leder Simon Simonsen, FFI Frederikshavn

På billedet ses
fra venstre Peter Jensen - formand BK Thor (på vegne af Lukas Høier Jensen), Mark O. Madsen BK Thor, Simon Simonsen FFI Frederikshavn, John Vestergaard, træner i Herning BK samt Nakskov BKs formand Kurt Højgaard.
 
Brydeklubben Thor | Industrivej 8, 4800 Nykøbing Falster - Danmark