Nye indlæg

 

Tre thorbrydere jagter nordiske medaljer i Tallinn

27-05-2016
Brydeklubben Thor har lørdag og søndag tre brydere til start ved de nordiske mesterskaber der foregår i Estlands hovedstad Tallinn.

De tre thorbrydere er BK Thors danske ungdomsmester Nikolaj Mohammadi og de to nybagte danske seniormestre Mark O. Madsen og Frederik Ekstrøm.

Thorbryderne er med på det 13 mands store danske landshold der skal forsøge at hente mesterskaber og medaljer til Danmark, hvor der kæmpes både i ungdom, junior og seniorrækken.

Lørdag er det ungdom og juniorer der skal i kamp, og her er Nikolaj Mohammadi til start i 46 kg, og der skulle være en rigtig god medalje chance her.

Søndag gælder det så seniorerne og her skal Mark O. Madsen til start i 75 kg klassen, og Frederik Ekstrøm skal til start i 80 kg klassen. I seniorrækken er turneringen bygget op som en holdturnering, så der venter begge brydere hver fire kampe, og hvor modstanderne er brydere fra Sverige, Norge, Finland og Estland.

Mark O. Madsen er favorit til at vinde NM titlen, men får samtidig også rigtig god kamptræning og gode forberedelser frem mod OL.

Klubkammeraten Frederik Ekstrøm kan på en god dag også tage en medalje, og det jagter han selvfølgelig i Estland.
 
Brydeklubben Thor | Industrivej 8, 4800 Nykøbing Falster - Danmark