Nye indlæg

 

Rajbek Bisultanov har fået praktikplads, hvor elitesport og hverdag går hånd i hånd

08-12-2015


Rajbek startede på sin EGU praktikplads (erhvervsgrunduddannelse) d. 1. november 2015 hos træemballagevirksomheden Granby Pack, hvor han skal være de næste 2 år for at opnå kompetencer inden for området produktion af træemballage/transportkasser samt brug af maskiner i denne form for industri.


Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning for Rajbek´s sportlife-balance, men også et godt skridt på vejen for at kunne opnå at blive dansk statsborger.

Vi er utrolig stolte og glade på Rajbek´s vegne, og i den forbindelse vil vi gerne sende en STOR TAK til Granby Pack og adm. Direktør Ole Christiansen, for at give elitesporten brydning denne mulighed på Lolland-Falster.

Hvis vi kan hjælpe unge talentfulde mennesker og engagerede sportsklubber som Brydeklubben Thor, så gør vi gerne det, der er muligt for os som virksomhed.
Vi er glade for at kunne bidrage til videreudvikling af Rajbek’s karriere inden for brydning gennem en praktikplads hos Granby Pack, udtaler Ole Christiansen.
 

Brydeklubben Thor ønsker Rajbek Bisultanov held & lykke!
Endnu en gang STOR TAK til Granby Pack for at gøre dette muligt!
 
Sportslige hilsener
Det kommende NKC
 
Brydeklubben Thor | Industrivej 8, 4800 Nykøbing Falster - Danmark