Nye indlæg

 

Brydeklubben Thor dobbelt triumferede ved DM for ungdomshold

07-12-2015

- Thorbryderne vandt det danske holdmesterskab både for drengehold og ungdom/juniorhold på hjemmebanen i Nykøbing Falster hallen, og blev for 9. gang i klubbens historie dobbelte danske mestre.

 
Brydeklubben Thor er igen danske holdmestre for såvel drengehold (10-14 årige) som ungdom / juniorhold (15-20 årige). Det blev en kendsgerning da Nykøbing bryderne var værter for de danske holdmesterskaber på hjemmebanen i Nykøbing Falster.
BK Thor drengehold erobrede titlen tilbage efter at være blevet nr. 2 sidste år.
 
Holdmesterskabet kom i hus efter sikre sejre på to gange 5-2 over Thrott Åbyhøj og allianceholdet Frederikshavn/Herning/Kolding. Det var Thrott Åbyhøj der tog sølvet mens det jyske alliancehold blev nr. 3.
For Brydeklubben Thor var det 19. gang i klubbens historie, at man vandt denne titel, og hvor titlen for første gang kom i hus i 1973.

Brydeklubben Thors nybagte danske holdmestre for drengehold er:

32 kg Rasmus Ulriksen
35 kg William Reenberg
38 kg Mahde Montazar
Reserve: Simon Carstensen
42 kg
47 kg Christopher Lauridsen
53 kg Jonas Møller
59 kg Marcel Hein.
 

BK Thors ungdom/juniorer stod ikke tilbage for drengeholdet, og genvandt sidste års titel i lige så suveræn stil som drengeholdet. Først blev det til to gange 5-2 over Herning og Thrott Åbyhøj, og endeligt blev det til en komfortabel 7-0 sejr over Frederikshavn. Her blev Thrott Åbyhøj igen nr. 2, og Herning tog broncemedaljerne.

Det var 14. gang at BK Thors juniorer tog DM titlen, og en titel der kom i hus første gang i 1998.

BK Thors nybagte ungdom / junior holdmestre er:

50 kg Marcus Hein
55 kg Nikolai Mohammadi
60 kg Lukas Høier Jensen
66 kg Mikkel Lassen
74 kg Patrick Hyllegaard Pedersen
reserve: Sharafmal Seqidi
84 kg Christian Christensen
reserve; Chris Olsen
96 kg Mark Kjæp
 

Det var 21. gang i træk, at Nykøbingbryderne, som minimum vandt en titel. Brydeklubben Thor er i begge rækker de suverænt mest vinde nogensinde, og som den eneste klub nogensinde, har BK Thor ligesom i år, formået at vinde begge rækker i samme år. Dette er sket hele 9 gange, og det er sket i 1998, 2001, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, og nu igen her i 2015.

På billedet BK Thors drenge, ungdom og juniorbrydere der vandt de to DM titler.
 
Brydeklubben Thor | Industrivej 8, 4800 Nykøbing Falster - Danmark