Nye indlæg

 

Første måned gratis

06-08-2015
Brydeklubben Thor er klar sin sæson nr. 106.
- Den snart 105 årige klub er klar til en ny sæson der starter mandag den 10. august 2015.

Brydeklubben Thor er mandag den 10. august 2015 klar til at tage hul på en ny sæson. Det er den traditionsrige brydeklubs sæson nr. 106 der nu skal sættes i gang for klubben der fylder 105 senere på året.

Nykøbingbryderne starter alle sin brydehold og motionshold op denne dag og i næste uge, og for nye brydere er det også denne dag, at der tages hul på sæsonen. Der er gratis prøvetræning den første måned.

Brydeklubbens Thors allermindste brydehold "tumleholdet" i hvert fald aldersmæssig starter op i uge 35. Informationer om træningstider kan ses på BK Thors hjemmeside på www.bkthor.dk

For Nykøbingbryderne venter der en spændende sæson, og især for klubbens helt store profil Mark O. Madsen der i løbet af den kommende sæson skal forsøge at kvalificere sig for 3. gang til de olympiske lege til næste sommer i Rio.

Thorbryderen får første chance allerede om en måned for at hente OL-billetten når han skal til VM i Las Vegas.

Men drømmer man om at blive den nye Mark O. Madsen så kan man altså allerede starte i næste uge for der starter sæsonen.
 
Brydeklubben Thor | Industrivej 8, 4800 Nykøbing Falster - Danmark